mandag den 30. december 2013

torsdag den 26. december 2013

Julenegle

Anden juledag, så jeg kan lige nå at vise året julenegledesign inden vi pakker al julepynten sammen.

Den grønne glimmerlak er Color Clubs Magic Elf stemplet med granskove, fra en af mine nye PUEEN plader.

Dette er nok mine yndlingsjulenegle, Candy Canes, eller polkagrise, som de hedder på dansk, hvilket slet ikke giver mening, for de har da intet med grise at gøre. Den hvide er fra Depend og den røde er Color Clubs Ruby Slippers.

Og dette lavede jeg dagen før juleaften, juletræer lavet med tape og pyntet med rhinstene. Den hvide med guldskær jeg har brugt som base er OPI's nye Ski Slope Sweetie og den grønne er Essence We Rock the Tree.

tirsdag den 24. december 2013

mandag den 23. december 2013

torsdag den 19. december 2013

Julemode

Hvad skal man tage på til jul? Jeg kan godt li' at iføre mig noget rødt eller grønt, og hvis man søger på Christmas Sweater/Cardigan, så er der godt nok mange seriøst grimme at vælge imellem. Men jeg var heldig at finde denne fine røde med kristtjørne på (fra Etsy):
Tyk og varm, den vil jeg hygge mig i, når jeg sidder og læser i sofaen i december.

Jeg kiggede for sjov videre på Etsy og fandt denne superfine hjemmesyede julestjernenederdel:
Og nej jeg vil ikke bruge kristtjørnetrøjen ovenfor sammen med den, det bli'r vist for meget af det gode. En enkel grøn finstrikket bluse tror jeg vil være god sammen med den.

Nå men, nu er jeg jo helt skudt i strutskørter, så jeg var nærmest nødt til at investere i et rødt strutskørt:
Det er også fra Etsy (Dodo Trading), koster kun 150 kr. og sendes fra England, så ingen told og moms og andre uartigheder der.

Jep, jeg er skør, men på den anden side - hvorfor skal det altid være så kedeligt?! ;)

mandag den 16. december 2013

torsdag den 12. december 2013

Julemusik

Da jeg startede min blog i 2009, jep, det er allerede så længe siden, legede jeg Jule-DJ, hvor jeg spillede nostalgisk-, moderne- og dansk julemusik. Jeg ELSKER julemusik! Især de gamle kendinge, sunget af Amerikanske croonere. Jeg har en kæmpe samling julemusik, både på CD og vinyl, for hele december hører jeg KUN julemusik. Men hvorfor kommer der aldrig noget nyt? Det fandt jeg ud af sidste år, hvor jeg læste en artikel om at det ligefrem skulle være "kunstnerisk selvmord" at skrive en julesang! Se, det forstår jeg overhovedet ikke, for jeg tror virkelig ikke at Bing Crossby nogensinde fortrød at have indspillet White Christmas, som blev verdens mest solgte single:
Den findes selvfølgelig også i min vinylsamling, både som single og som LP.

Og jeg kan hurtigt nævne andre store kunstnere, som ikke fik deres karriere ødelagt af at indspille en julesang. Tag f.eks. The King, Elvis. Han kunne endda gøre det iført sort læder:

Og Madonna gjorde kælent Mrs. Kitt kunsten efter:

Selv Bon Jovi gav den julegas med sin alternative julesang:
Jeg har selvfølgelig LP'en, som er vist i klippet.

Bryan Adams lavede en rocket hyldest til vores allesammens Rudolf:

Og The Boss kunne også istemme julekoret uden at hans karriere tog skade:

Så hvad venter I på derude? Skriv dog et nyt julehit, så vi får noget nyt at lytte til og I får fast indtægt hver december de næste mange år. :)

mandag den 9. december 2013

torsdag den 5. december 2013

ALT for Damerne, nr. 50, 1955

Så er det tid til lidt nostalgisk julestemning fra 1955. Jeg har scannet fra Alt for Damerne nr. 50, og jeg kunne slet ikke stoppe, da jeg først kom i gang, så det er det store julenummer denne gang. Husk at alt kan klikkes op i stort og læsbart format.

Vi er midt i december, for jeg kunne ikke stå for forsiden, mere julet bli'r det ikke:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50
Jeg bemærker selvfølgelig den fine gamle julepynt på træet bagved. Og tænk at få hele TRE hundehvalpe i julegave!

Vi starter med en artikel om Charlie Chaplin - Liv og latter i lykkens have:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50


ALT for Damerne, 1955, nr. 50


ALT for Damerne, 1955, nr. 50

Her har den hjemmegående husmor fundet en måde at arbejde hjemme på:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50
Hun laver eventyrlige nisser af kogler, som åbenbart sælger godt.

Se billedet her øverst til venstre, de er da vist ikke så svære at gøre efter.
ALT for Damerne, 1955, nr. 50

Indenfor modens verden er vi nu nået til overtøj, for det er jo ved at blive koldt:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50
Jeg er vild med både de store tern og de elegante pelskraver.

Her den anden del om overtøjet, hvor der også er diagram og vejledning til at lave sig noget lunt om ørerne:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50

Men december er jo også højtid for festivitas og hvad skal vi tage på til alle månedens middage?
ALT for Damerne, 1955, nr. 50
En mellemkjole, selvfølgelig. Den ser ud til at være yderst anvendelig til så meget andet, for jeg tror det er tilbehøret der gør det.

Bettina funderer var en fast spalte i 1955:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50
Her funderer hun over om julen varer længe og hvor tidligt må man egentligt starte juleriet? Jeg vil mene at det må være op til den enkeltes temperament og livsstil. Jeg prøver hvert år på at være i god tid, det er bare ikke altid det lykkedes lige godt.

Dengang lavede man gaver selv, hvilket hætten, som vi så før, kunne være et godt eksempel på, men denne brevbakke er da også genial til ham:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50
For så er man jo også fri for at se på hans papirrod. Hvis jeg havde færdigheder indenfor peddigrørskunsten, så havde jeg lavet een til mig selv, for den kunne jeg sagtens se pynte på mit skrivebord.

Der er serveret!  Her er der forslag til hele ugens middage:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50

Når ønskesedlen skal skrives ... Så kunne man jo passende slænge sig i chaiselongen i en elegant Asani natkjole og lege at man er filmstjerne fra Hollywood:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50

Men HVAD skal man ønske sig? Man kunne jo være praktisk og ønske sig een af disse smarte og lækre kaffemaskiner, som man ellers ikke ville bruge penge på selv:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50
Min farmor brugte altid den øverst til venstre, hun påstod der ikke kunne laves bedre kaffe end den gjorde.

Men den nederst til højre er da fantastisk, nærmest skulpturel:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50

Man kunne også ønske sig lækkert strikkegarn:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50

Og strikke denne fine vinterbluse med den herlige detalje bagpå:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50

Eller man kunne ønske sig disse skønne varme støvler:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50
Jeg har længe ønsket mig modellen nederst til venstre. Jeg ved de findes i repro udgave, men enten er de for dyre eller også kan de ikke fås indenfor EU, og så bli'r de alt for dyre, hvis de ryger i tolden, suk. Så ved du hvor de kan fås indenfor EU til en rimelig pris, så giv mig endelig besked.

Meeen, man kunne jo også gå den totalt ufornuftige vej og ønske sig noget parfume-luksus fra Arden:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50
Bare stik mig lidt af det hele, det skal slet ikke være det det kommer an på. :)

Eller Dubarry pudder som giver den skønneste teint på sekunder:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50

Og 4711 fås jo den dag i dag, hvis den kunne friste:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50

Triumph lover Swing Action med deres skønne underskørt:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50

Nivea creme var også populær den gang, og jeg bruger den faktisk tit som natcreme om vinteren:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50
Lad os slutte med det fine og klassiske ur, som jeg heller ikke havde noget imod at eje.

Lagde I mærke til det? Jeg fik lavet en glidende overgang til reklamerne, helt uden at nævne det.

Rigtig glædelig jul til jer alle. :)

mandag den 2. december 2013

torsdag den 28. november 2013

Mit julestel

For lang tid siden gik min brors daværende kone og jeg på loppemarkeder sammen, og en gang da vi besøgte et i nærheden af hende, fortrød jeg at jeg ikke havde købt en sød kop med kristtjørnemønster på. Jeg spurgte hende om ikke hun kunne kigge efter den, den kommende søndag, for så kunne den være min helt egen specielle julekop - jeg elsker jo jul, ved I! Det gjorde hun, men den var desværre solgt. Sådan kan det jo gå. Man skal aldrig fortryde noget man har set på loppemarkeder. Nå, der gik et par måneder og det blev min fødselsdag (det var det faktisk i forgårs), og gæt hvad jeg fik af hende:

Jep, et helt kristtjørnestel til intet mindre end 18 personer, som hun møjsommeligt havde samlet til mig på loppemarkeder, siden jeg nævnte den ene kop jeg fortrød. Det var simpelthen min bedste gave det år, og jeg glæder mig hver år omkring den 1. november, hvor jeg finder det frem, så jeg kan nyde det lidt længere end kun i selve december. Og hvert år står jeg så der og pakker ud og tænker på min søde eks-svigerinde.

tirsdag den 26. november 2013

Tillykke til mig!

I dag fylder jeg 29 for 22. gang! :)

mandag den 25. november 2013

torsdag den 21. november 2013

Lidt efterårsnegle

Her er lidt efterårsnegle. Enten har jeg ikke været så go' til at huske at tage billeder, eller også har jeg ikke syntes det var værd at tage billeder af, men lidt men godt må det så hedde:

Her en mani lavet med min fantastiske stafferingstape, som søde ægtemand skaffede mig fra automaleren på hans arbejde. Det brede tape kunne sagtens tåle at blive klippet i, endda med en af de billige mønstersakse. Det var en drøm at arbejde med, sad perfekt og gik ikke i stykke, da jeg skulle hive det af igen.
Den gyldne lak er en mini fra et no-name sæt jeg snuppede i Rema (med guld, sølv og bronze). Den duochrome mørkebrune er fra Models Owns Beetle Juice kollektion og hedder Pinky Brown.

Jeg elsker mine duochrome lakker fra Models Own i efteråret, her er det Golden Green med prikker og accentnegle af ovenstående mørkebrune lak:
Ja, denne manicure har jeg lavet næsten magen til sidste år, men hvis nu man synes det er fint, så må man godt lave den igen. Her er den bare blevet forbedret lidt med accentneglen, så jeg kunne nyde den skønne duochrome virkning i den mørkebrune lak.

Denne mani så jeg på Pinterest og tænkte at den var nem og flot:
Den grå er Zera fra The Hungry Asian, som jeg har gradueret en anden flot indie glimmerlak på med en lille svamp.

Jeg elsker visne blade i efteråret og har her forsøgt mig med brune, orange og grønne:
Men den brune var ikke farvemættet nok, så det blev ikke helt som jeg havde tænkt mig det. Jeg kom orange Halloween glimmer ovenpå, men det blev det ikke meget bedre af. Nå pyt, neglelak kan jo heldigvis renses af igen.

Og efter at jeg så Sally Hansens Amber Ruby på Eva's blog Coewless, måtte jeg bare eje den, for den er simpelthen smukkere end smuk:
Jeg kunne kun finde den i USA, og selvfølgelig var jeg uheldig at den blev stoppet i tolden, det plejer små bobbelkonvolutter ellers aldrig, så den endte med at blive ret dyr, men den er det hele værd. Da vi var tæt på Halloween lavede jeg en kombi-manicure - efterår og Halloween accentnegl. Jeg har også kommet sort lak under (ovenpå underlak, selvfølgelig), som Eva gjorde. For jeg har læst andre steder at duochrome lakker skulle poppe meget mere med et lag sort under, og det er faktisk rigtigt. Men det er svært at lægge superpænt. Husk også at neonlakker popper perfekt med hvid base.

Og nu er det jo den mørke tid, så jeg tænkte at jeg lige kunne give et fif videre. Denne fikse lille LED-lampe lyser helt fantastisk og koster kun 79 kr. i Ikea:
Den fås i sort og hvid og med enten fod eller klemme. Den fås faktisk også i høj standerlampe udgave, den bruger jeg til når jeg sidder i sofaen og hyggestrikker.

mandag den 18. november 2013

torsdag den 14. november 2013

Mød Albert

Har I lyst til at møde Albert? Ja, selvfølgelig har I det! :) Albert er en halvgammel herre, og nok kronjuvelen i min fars veteransamling. Men hvorfor hedder han Albert? Her skal du få historien om ham:

Albert er en Harley-Davidson fra 1925, en meget sjælden jubilæumsmodel, som først kom til salg i 1927-29, så efter sigende skulle der højst være 10 styk tilbage i hele verden. Og smuk det er han:
Harley-Davidson 1925

Vi snupper lige et par detaljer, her den fine værktøjskasse ("madpakken") foran på styret:
Harley-Davidson 1925

Og her den simple motor, som stadig kører upåklageligt - med lidt kærlig omsorg fra far:
Harley-Davidson 1925

Jeg elsker gamle speedometre:
Harley-Davidson 1925

Et view fra tanken:
Harley-Davidson 1925

Gearskiftet er på tanken og der er fodkobling. Det er der ikke mange der kan finde ud af at køre med i vore dage
Harley-Davidson 1925

I 1971 var vi lige flyttet til Møn og far hørte rygtet om den spændende gamle Harley, som en gammel mand absolut ikke ville sælge - adskillige havde prøvet. Far tog ud og så den, hyggede lidt om den, smurte den og fik den startet op og blev på den måde venner med den rare, gamle mand - Albert. Den havde stået stille i mindst 10 år og han startede den op på den gamle benzin. Far ville gerne låne den til et Harley træf, da han syntes den skulle luftes og vises frem, og Albert sagde så at så skulle den synes i fars navn, for han var jo gammel. Men det ville far ikke høre tale om.

Tiden gik og venskabet fortsatte. Jeg kan godt huske Albert, som blev en slags reservebedstefar for mine søskende og jeg. Han kom tit til middag og vi besøgte ham til han ikke kunne huske os mere. Til sidst sagde Albert at far godt måtte købe den, men far havde ikke en krone, så han afslog - selvom prisen var sølle 500 kr.! Far ville bare fortsætte med at hygge om den og låne den en gang imellem. Men Albert sagde at han kunne få den og så betale når han havde råd. Det er da venskab!

Far fik den hjem og skilte den totalt ad. Albert var mælkemand, og når vejret var meget dårligt, syntes han at det var synd for hesten, så han kørte mælken ud i Harleyens sidevogn, så den er aldrig blevet skånet. Sidevognen byttede far dog for et speedometer, som desværre senere blev stjålet sammen med nogle styrtbøjler og en karbidlygte. Albert kørte også meget orienteringsløb og havde en væg fuld af præmier, som far desværre ikke fik lov at få. Han har kun nogle ganske få, og det kan selvfølgelig altid diskuteres om den slags præmier skal følge køretøjet eller blive i familien. Albert købte den i 1925, selvom den var utroligt dyr og han kunne have fået to andre fine maskiner for de samme penge, men det var den han ville ha'. Så Harleyen er også speciel ved at far kun er den anden ejer! Det er ret godt gået for så gammel en cykel.

Mine forældre har kørt landet rundt på mange mc-træf, og mine søskende og jeg sad også bagpå som helt små, vi havde en lillebitte styrthjelm til deling. Og vores hofnummer var hvis vi skulle til børnefødselsdag, så skulle vi selvfølgelig køres på den sejeste motorcykel i verden. Men vi måtte betale, cyklen skulle pudses - så det slap far ret nemt over, da vi var børn. Hver gang far var på træf vandt han præmien for ældste maskine, til sidste var vi nærmest bange for at han ville blive skuffet hvis ikke han fik den med hjem. I starten sad mor bagpå på en pude lavet af en fodboldblære, som sad direkte på bagskærmen, men der fik hun godt nok ondt i rumpen. Senere lavede far selv et tvillingsæde ved at lave en afstøbning af det originale sæde.

Harleyens var metallic lyseblå de første mange år, hvilket klædte den utroligt godt, men for nogle år siden bragte far den tilbage til sin originale farve - hestelortebrun, i daglig tale. ;) Han har selvfølgelig forbedret den en smule, men ellers er den meget original. Han har kun sat en vekselstrømsgenerator på, da der manglede lys. Han kører tit "for fuld udblæsning", dvs. han åbner spjældet på udstødningen og så larmer den. Endnu mere end ellers. I sin tid var han sikker på at han vækkede alle i Stege by, når han kørte igennem byen tidligt om morgenen. Harleyen har 7-9 heste, når spjældet er åbent og 7 når det er lukket. Men den slags "tricks" må kun bruges på landet, som han siger.

Mine forældre har kørt helt til Paris på den, et træf med 15.000 tilmeldte maskiner og ca. 20.000 deltagere. Og hvem rendte så med præmien for ældste maskine? Jep, far! :) Harleyen kørte fint derned og næsten helt hjem, dvs. lige før færgen gik krydspindene gennem cylindrene, hvor de lavede en stor fuge og så var det sket. Æv! Men fordelen ved at køre sådan en fin gammel maskine er at man får hjælp af alle, så de fik alle tre et lift hjem af en lastbil. Chaufføren kørte den ind i lastbilen på en stige. De har også kørt helt til Holland og Sverige, hvor de blandt andet har besøgt High Chapperal.

Her er far til den årlige MC Møn samling på Stege torv:
Smart skæg, daddy! ;)

Bemærk lige sildesalaten:

Far har selvfølgelig iført sig den originale gamle vest med rygmærket:

Og hvis I synes jakken ser en anelse slidt ud, så er det fordi han købte den da han var 16 år gammel:

Harleyen skaber altid kødrand, når den startes:
Harley-Davidson 1925

Men pas på hvis I hører Albert, for det begynder altid at regne, når han kører ud.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...